Kulturen

55.70451936313.196554183

Midt i hjertet af Lund, så stort som to husblokke med omkring 30 huse fra forskellige tidsepoker og steder, ligger en oase: Skånes største museum, Kulturen. Besøg de rolige haver, der er fulde af smuk arkitektur og spændende planteliv, og se udstillinger og historiske bygninger.

De unikke samlinger i Kulturen kommer fra alle verdenshjørner. Her er gammeldags legetøj, middelaldervåben og diverse husholdningsredskaber. Permanente udstillinger er blandet med lejlighedsvise gæstespil. Foruden udstillingerne er der aktiviteter af forskellig art mindst et par gange om ugen.

Man begyndte at anlægge Kulturen i 1882, og friluftsmuseet er et af verdens ældste. Kulturens haver er en blanding af arkitektur, skulptur og bevoksning. Hver have følger den tilliggende gårds oprindelse med hensyn til både tidsepoke og samfundsklasse.

Det skånske landskab med det unikke landbrugsmiljø er lige ved hånden. Kulturens Östarp ligger knap 20 km fra Lund. Her ligger også Östarps Gästgivaregård, der serverer traditionel skånsk mad.

Tegnersplatsen
22350
Lund
046-35 04 00
Koordinater: 55.704519363 13.196554183

© skane.com 2012